Termostatstyrede cirkulationsventiler til varmt brugsvand er en type af selvvirkende ventiler, som på grund af deres simple funktion har opnået en stor udbredelse, blandt andet fordi det har været nemt at montere og indstille dem, uden at beregne flow og forbrug for hele anlægget.

Ventilerne skal regulere det cirkulationsvand som strømmer igennem dem ved at en temperaturfølsom vokspatron eller særligt stykke metal får ventilen til at lukke ved den indstillede temperatur.

Det har vist sig at der kan opstå en række forskellige problemer med denne type af ventil.

Problemerne kan betyde at der opstår bakterievækst med Legionella som kan lede til Legionærsygdom.

Legionella er en bakterie som trives i biofilm der kan findes i varmtvandsinstallationen. Biofilm opstår når der ikke er nok vandstrøm i vandrørene. Med temperaturstyrede ventiler er der ofte ikke nok vandstrøm igennem anlægget.

Legionella vokser bedst i 25-45° C, så det er vigtigt at der er den korrekt strøm og temperatur i varmtvandsinstallationen. For kolde temperaturer giver bakterievækst, mens for høje giver øget energiforbrug, kalkudfældning og fare for skoldning.

Vandet skal alle steder være mindst 50 grader for at undgå bakterievækst af for eksempel Legionella, og under 57 grader for at undgå kraftig kalkudfældning i rørene, samt for højt energiforbrug ved højere temperatur.

Der skal samtidig også være den rette vandhastighed igennem rørene. Ved for lav hastighed kan der opstå det der hedder laminar strømning hvor en lagdeling i det strømmende vand kan give slimdannelse.

Vi kender eksempler på at der i vandinstallationer med termostatstyrede cirkulationsventiler er forhøjet indhold af Legionella i vandet og kender eksempler på beboere har fået Legionærsygdom der skyldes vandinstallationen.

Vi anbefaler normalt at der foretages bakterieprøver fra vandinstallationen ud fra et forsigtighedsprincip, på grund af cirkulationsventilerne.

Prøverne kan foretages som en del af den almindelige vedligeholdelse og koster ca. kr. 15.000 inkl. moms.

Selvom der ved bakterieprøver ikke findes nogen aktuelle problemer med bakterievækst, er det kun et øjebliksbillede og vandinstallationen giver ikke langsigtet sikkerhed for sundt drikkevand.

BYG ERFA, som indsamler erfaringer i byggebranchen, har beskrevet nogle af problemerne i erfaringsblad (53) 170305. Erfaringsbladet er udløbet og overtaget af den nye vandnorm DS 439:2024 som stiller krav om opbygningen af nye vandinstallationer.

I det nu annullerede erfaringsblad skrev BYG-ERFA at:

Korrekt temperatur

Vandet skal alle steder i varmtvandsanlægget være mindst 50 grader for at undgå bakterievækst af for eksempel Legionella, og under 57 grader for at undgå kraftig tilkalkning i rørene, samt for højt energiforbrug ved højere temperatur.

I princippet er det ligetil, når man indstiller ventilerne korrekt. Vi ser dog ofte at ventilerne er indstillet for lavt. Det betyder at den enkelte streng lukkes for tidligt og giver for lave temperaturer ud til vandhanerne.

Der skal samtidig også være den rette vandhastighed igennem rørene. Ved for lav hastighed kan der opstå det der hedder laminar strømning hvor en lagdeling i det strømmende vand kan give slimdannelse.

I den nye vandnorm er det beskrevet at:

I praksis betyder det, at cirkulationspumpen og eventuelle reguleringsventiler skal sikre, at der altid er stærk bevægelse i vandet i alle strenge.

Hvis flowet bliver for lavt (laminart flow), opstår der lokale “lommer” i rørene langs siderne med stillestående vand, hvor forskellige temperaturlag opstår og bakterievækst fremmes.

Med termostatiske cirkulationsventiler, lukkes eller reduceres gennemstrømningen, når temperaturen overstiger den indstillede værdi.

Det betyder at flowet i den pågældende streng reduceres eller lukkes helt.

Når ventilen er (næsten) lukket, vil strømmen i den gren blive laminar eller stå helt stille. Det giver mulighed for bakterievækst og dannelse af biofilm. Den automatiske lukning af ventilerne er derfor ikke foreneligt med kravet i vandnormen.

Den korrekte måde at regulere anlægget på er at beregne den strømning der skal være i anlægget og indregulere statiske/faste ventiler som sikrer at der er den rigtige balance i alle anlæggets strenge.

Termostatiske ventiler har en spindel/konus som lukker for gennemstrømningen ved at blive presset mod ventilsædet.

I anlæg med meget kalkaflejring og snavs, kan snavs sættes sig på bagsiden af spindlen, og dermed blokere at ventilen åbner fuldt igen efter en lukning.

Det betyder at ventilen nu udgør en begrænsning for strømningen i vandet.

Det er ikke muligt at kontrollere en cirkulationsventil åbner korrekt, uden at foretage flowmålinger på strengen efter ventilen.

Vi ser meget sjældent at der er nogen kontrol af om ventilerne virker korrekt.

Selvvirkende ventiler skal vedligeholdes ved at motionere de bevægelige dele mindst en gang om året for at sikre at de lukker korrekt.

Det er sjældent at boligforeninger er klar over dette nødvendige, regelmæssige vedligeholdelsesarbejde.

Hvis der konstateres bakterievækst med sundhedsskadelige niveauer af Legionella, kan det nogle gange forsøge at varmebehandle anlægget med høje temperaturer for at dræbe bakterier.

Det kræver normalt temperaturer mellem 60-70 grader afhængig af hvordan det udføres.

Med termostatiske ventiler, skal alle ventilerne omgås for at undgå at de lukker for cirkulationen på grund af den forhøjede temperatur.

Vi anbefaler at termostatstyrede cirkulationsventiler udskiftes til statiske strengreguleringsventiler som kan indstilles til en korrekt gennemstrømning efter en samlet regulering af anlægget.

Hvis man vil beholde de termostatiske ventiler, bør der monteres trykudtag på begge sider at ventilerne for at kunne kontrollere differenstryk og sikre korrekt funktion. Det skal indarbejdes i den løbende vedligeholdelse og udføres årligt.